Nyheder  
Anmeldelser  
Bands  
Program - fredag
Program - lørdag
Foredrag/debat  
Fotoudstilling  
Øvrige indslag  
Konferenciers  
Åbningsaften  
SPOT på Belgien  
SPOT på Norge  
SPOT-historie  
Billetsalg  
De skriver også om SPOT  
Kontakt  
Nyhedsbrev
Tak til  
Moon Gringo

Veldrejet charme-pop
 
Lørdag, Rekrut

Moon Gringo har udviklet sig fra at være et super-irriterende, fløjtejamrende band, til at blive et kompetent og veltænkt liveband.

Moon Gringo leverede en stribe veldrejede, glade popsange, da de lørdag aften spillede på Ridehusets Rekrutscene.
Væk var den irriterende og påtagede voldbrug af fløjte og violin, som bandet ellers profilerede sig med, da de startede. Væk er arrogancen, og tilbage står nu et velpudset og fantasifuldt band med kvaliteter, der er til at få øje på. Moon Gringo har efter mange års søgen fundet et ståsted som de kan være stolte af.

Spændende og legende musik
Bandet holdt sig til, hovedsageligt, at spille numre fra deres nye album Ingrid Superstar. De glade sange blev afleveret med en stor portion energi og charme og selv om det meste violin- og fløjtespil er smidt ud, så lykkes det alligevel for bandet at gøre musikken spændende og legende.
Måske har sangerinde Mette Sand Hersoug ikke verdens mest åbenlyse sangtalent, men hun kastede sig ud i koncerten med en ildhu, som sjældent er set mage. På de bare strømpefødder fik hun hujet, skreget og sunget sig gennem koncerten.

Det var et trofast publikum, der var kommet for at se bandet, og de vidste, hvad de ville have – og det fik de. Moon Gringo formåede at fastholde publikums interesse i hele den halve time, koncerten varede.

Sofie Sparre




ROSA - Dansk Rock Samråd SPOT10 Mail: rosa@rosa.org