Nyheder  
Anmeldelser  
Bands  
Program - fredag
Program - lørdag
Foredrag/debat  
Fotoudstilling  
Øvrige indslag  
Konferenciers  
Åbningsaften  
SPOT på Belgien  
SPOT på Norge  
SPOT-historie  
Billetsalg  
De skriver også om SPOT  
Kontakt  
Nyhedsbrev
Tak til  
Musik & jura

Lørdag 18.45-19.45 - Lille Sal

Fra primært at have beskæftiget sig med medlemsrådgivning inden for plade-, forlags- og management-kontrakter oplever musikorganisationerne nu en stigende efterspørgsel efter jurister med specialviden i forhold til den ”ny” digitale verden, ligesom kunstnerne i stigende grad ønsker rådgivning om muligheden for selv at udgive og udnytte egen (og andres) musik. SPOT har samlet et panel af jurister fra organisationerne DMF (Dansk Musiker Forbund) og DAF (Dansk Artist Forbund) samt en enkelt selvstændig til en times Q&A-session – under kyndig ledelse af DMFs kontraktekspert Mikael Højris, der fungerer som moderator i denne sammenhæng. Så har du spørgsmål vedrørende din musik, er dette chancen for at spørge branchekyndige jurister om alt mellem himmel og jord ...


Morten Madsen
Morten Madsen er juridisk konsulent ved DMF – Dansk Musiker Forbund – og arbejder med at vejlede medlemmer og organisationer i spørgsmål omkring ophavsret og medier. Vejen til stillingen hos DMF er gået via en juridisk kandidateksamen fra Københavns Universitet i 1991, fire år som juridisk konsulent i DRs ophavsretskontor og tre år som fuldmægtig i Kulturministeriets ophavsretskontor. Begge steder var internationalt samarbejde om ophavsret et af hans hovedområder.
Ved siden af sit arbejde hos DMF er Morten Madsen guitarist, komponist og lydproducer på amatørplan.

Marianne Bruhn Andersen
Marianne Bruhn Andersen driver selvstændig advokatvirksomhed. Hun har siden 1993 specialiseret sig i ophavsret og kontrakter og har bl.a. rådgivet komponister, udøvende musikere og deres organisationer. Marianne er uddannet fra Københavns Universitet i 1990, blev advokat i 1993 og fik møderet for landsret i 1996. Tiden inden juraen blev brugt på fire års psykologistudie, tøjforretning i Århus, korrespondentuddannelse samt ophold i udlandet.

Neel Lykkegaard Andersen
Neel Lykkegaard Andersen er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Efter at have færdiggjort sine studier i Danmark, supplerede hun sin danske uddannelse med en engelsk master-grad fra University of London med speciale i musik-jura og ophavsret. Siden 2000 har Neel været ansat i Dansk Artist Forbund, hvor hun hovedsagligt arbejder med individuel kontraktrådgivning – f.eks. plade-, management-, forlags-, distributions- og licensaftaler – men også med en bred vifte af andre musikrelaterede opgaver.


Mikael Højris (moderator)
Mikael Højris’ fortid indenfor den rytmiske musik strækker sig tilbage til halvfjerdserne, hvor han spillede bas i en række bands. Firserne brugte han primært på at være daglig leder af ROSA-Dansk Rock Samråd. I dag er Højris konsulent i Dansk Musiker Forbund (DMF) med speciale i musikbrancheforhold – pladekontrakter, forlagsaftaler, management, musikeksport m.v. Han er en flittig foredragsholder og har bl.a. skrevet bogen "Musikbranchen". Desuden er han primusmotor bag MXP-Music Export Initiativet.


Arrangeret i samarbejde med Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forfund




ROSA - Dansk Rock Samråd SPOT10 Mail: rosa@rosa.org