Nyheder  
Anmeldelser  
Bands  
Program - fredag
Program - lørdag
Foredrag/debat  
Fotoudstilling  
Øvrige indslag  
Konferenciers  
Åbningsaften  
SPOT på Belgien  
SPOT på Norge  
SPOT-historie  
Billetsalg  
De skriver også om SPOT  
Kontakt  
Nyhedsbrev
Tak til  
Bergman Rock, Claus Hempler og ny elektronisk musik gør SPOT 10 –program komplet28. April, 2004

Af Erik Barkman Petersen og Henrik Friis

Bergman Rock - Bob Hund
i engelsk forklædning.
 
Først kaldte de sig Bob Hund og sang på skånsk. Siden skiftede de navn og begyndte at synge på engelsk – men galskaben, de gode sange og det finurlige glimt i øjet har de taget med sig. Det er selvfølgelig svenske Bergman Rock, vi snakker om. Debutalbummet blev flot rost i nordens musikpresse og nu kommer de skånske originaler så til SPOT 10, der afvikles i henholdsvis Musikhuset Aarhus, Ridehuset og VoxHall fredag 4.-lørdag 5. juni. Det gør de sammen med en stak andre esser, bl.a. Claus Hempler, Dear, norske Sondre Lerche, færøske Teitur m.fl. i et musikprogram som nu er komplet:

Claus Hempler - får også ros
som solist.
 
Også Claus Hempler har fået plusser hos landets musikanmeldere. Debutalbummet "Hempler" er en triumf i storladen sangskrivning og klassisk croon, og på SPOT 10 er den nyudklækkede elegantier så klar med en lektion i god stil og god musik. Og så er der Laust Sonne – mest kendt som trommeslager i D-A-D samt freestyle/rock-ensemblet Bugpowder. Men Dear er Sonnes helt egen musikalske legestue, hvor alle de vilde idéer bliver prøvet af. På albumfronten har det seneste givet sig udslag i ”Billy B”, et sprudlende og herligt anarkistisk samarbejde med producer og Superheroes-frontmand Thomas Troelsen.




Sondre Lerche - tilbage på SPOT.
 
Et nyt tiltag på årets SPOT Festival bliver Klub Kashmir – en transplanteret udgave af London-spillestedet, som i en række år har stået som en af byens fornemste scener for nye, løfterige singer/songwritere. Klubbens grundlægger Tony Moore – genganger fra SPOT 07 - vil præsentere et lille, men udsøgt udvalg af nordiske talenter indenfor genren: Teitur (FI), Sondre Lerche (N), Catherine Tran Band (UK/S/DK) og Simon Lynge (GRL). Alle navne med internationale ambitioner og sangskrivningstæften til at indfrie dem.

Den nye elektroniske musik fra norden bliver også stærkt repræsenteret på SPOT 10 takket være vores samarbejdspartnere, LJUD. Foreningen har sammensat et stærkt program lørdag aften, hvor både danske, svenske, norske og finske kunstnere vil være repræsenteret. Det bliver en spraglet og alsidig affære – med alt fra Baduns moderniserede world music til all-star orkestret Kills (N) benhårde electronica-rock – med plads til alle de forskellige strømninger, der kendetegner den nordiske electtronica-scene. Øvrige navne: Alexei Borisov & Anton Nikkilä (F/RUS), Kaptein Kaliber (N), Per Hoier, Puzzleweasel (S), Rasmus Møbius, Teppop, Alog (N) og de lokale Århus-helte i Jab Mica Och El.

Øvrige musikalske indslag på SPOT 10 bliver chillout-arrangementet Stella Polaris og de to ualmindeligt lovende danske bands, Joyce Hotel – der netop nu er på vej med et stærkt debutalbum – og raffinerede Maborosi. Også Sodastar, dette års vinder af Livecontest.dk, vil være at finde i line-uppet.

Med offentliggørelsen af ovennævnte navne er SPOT 10s musikprogram komplet. I alt 92 musikalske indslag fra i alt otte scener bliver det til gennem de to dage. Hvortil skal lægges et større seminar- og foredrags-program, som vi senere vender tilbage til.

Tidligere offentliggjorte SPOT 10 navne er Amber, Angu (GRL), Antophones, Baby Woodrose, Ben Horn (DK/N), The Blue Van, The Burning Primitive, Tim Christensen, Coolsville, David & The Citizens (S), Don Johnson Big Band (SF), Diefenbach, Duo Kapow, Thomas Dybdahl (N), Ephemera (N), Epo-555, The Fashion, First Floor Power (S), Franka, José González (S), Grand Avenue, Hush, Jogujo Circuit, Jokeren, Kaada (N), Kira & The Kindred Spirits, Laakso (S), Lake Placid, Lampshade, Larsen & Furious Jane, Leisure Alaska, Sodastar, Lupus, Magnet (N), The Magic Bullet Theory, Magnum44, Malkin Zany, Marvellous, Mellophone, Stine Michel, Mnenic, Money Your Love, Moonbabies (S), Moon Gringo, Moose Matrix feat. Bjørn Svin, Mugison (IS), Múm (IS), Naut, Nephew, Nikolaj Nørlund m. Rhonda Harris, Out Of Phase, Powersolo, Rag City Dolls, Redrama (SF), Ricochets (N), Martin Ryum, Salley Gardens, Sepia Music, Sergeant Petter (N), Serras, Silver (N), Span (N), SPEKTR, Static & Nat Ill, Stomped, Tiger Tunes, Tobias Trier, Tys Tys (DK/N/S), Utah, Virgo, Tue West og Zaki.





ROSA - Dansk Rock Samråd SPOT10 Mail: rosa@rosa.org