|
|
|
Legendariske Tony Wilson afslører éen af branchens forgyldte sandheder – som lover godt for de deltagende bands på SPOT 10: "If you’ve got it, you’ll make it!"
Ex-journalisten Tony Wilson var manden bag prominente navne som Joy Division og Happy Mondays og leder af engelske Factory Records. Og efter kun to timer på SPOT er han imponeret over to ting: SPOT-programmet og det faktum, at hele festivalen har fået så fine rammer, som den har.
Englænderen er ikke kommet til Danmark for at spotte nye talenter, selvom han indrømmer, at der er et par navne, han særligt glæder sig til at se. Hvilke vil han ikke afsløre.
For Tony Wilson giver ikke noget for den måde, de fleste pladeselskaber giver indtryk af at arbejde på: At al kontakt går gennem agenter eller advokater.
- Jeg er ikke meget for at give råd til musikere, som gerne vil slå igennem i branchen. Men jeg vil gerne sige dette: Hvis I har det der skal til, så sker det på et tidspunkt, lige meget hvor langt ude og på spanden I er. Det er den frygtelige sandhed.
Derfor er Tony Wilson ikke manden, som man skal belejre og overdynge med demoer.
- Der er visse bands, som bliver ved med at plage mig og rende mig på dørene med deres demoer, men helt ærligt – det er ikke sådan det foregår. Hvis de virkelig duer til noget, så skal jeg nok høre om dem ad omveje. Så er der nogen, som fortæller mig om dem, dygtige folk som har været ude og høre dem spille på de små spillesteder. Og så tager jeg selv ud og hører dem. Jeg gider ikke alle de advokater.
Dagmar Winther |
|
|
|
|
|