|
|
|
Henrik Friis | Swan Lee - med til SPOT 10 åbning. | | Farverig musikalsk buket med Swan Lee, Teitur, norske Sondre Lerche, Jomi Massage og amerikanske Beth Hart markerer åbningen af SPOT Festivalen
- - -
Kulturminister Brian Mikkelsen har sagt ja til at stå for den officielle åbning, når der torsdag 3. juni er festaften for SPOT 10 Festivalen i Musikhuset Aarhus’ Store Sal.
Selve festivalen med dens 92 musikalske indslag foregår 4.-5. juni, men allerede aftenen før tages der hul på årets musikalske glæder med fem navne, der enten er relateret til SPOT Festivalen eller som på hver deres måde beskriver ROSA – Dansk Rock Samråds daglige arbejde.
Swan Lee har vedvarende modtaget støtte fra ROSA - bl. a. via SPOT Festivalerne, men også ved internationale præsentationer i udlandet som Eurosonic (Groningen, Holland), by:Larm (Norge) og MIDEM (Cannes, Frankrig).
| Teitur - opdaget på SPOT 07. | | Færingen og singersongswriteren Teitur er netop via SPOT Festivalen kommet i forbindelse med sin engelske manager med efterfølgende international forlagskontrakt, verdensomspændende cd-udgivelse og foreløbig international turnévirksomhed på mere end 200 koncerter.
Det nye norske rockidol Sondre Lerche var et af de toneangivende ikke-danske indslag på SPOT Festivalen for to år siden, og har efterfølgende fået fint gang i den internationale karriere – bl.a. i USA via fælles ROSA/Music Export Norway-præsentation i 2003 på South By SouthWest Festivalen i Austin Texas.
Kompromisløse Jomi Massage blev senest præsenteret på SPOT 07 Festivalen - ROSA har siden støttet gruppen ved flere udlandsfremstød, bl.a. Eurosonic Festivalen, turné til Bretagne og senest som del af ROSAs Skand-All initiativ i Tyskland.
| Beth Hart - på "udvekslings-job". | | Og så præsenteres amerikanske Beth Hart - et resultat af det internationale networking-arbejde ROSA og det danske musikliv til stadighed er nødt til at at udbygge og udvikle for at eksportere dansk musik og kultur. Efterfølgende skal et dansk navn spille opvarmningsjob for Beth Hart på hendes Skandinaviens-tur. Cd-aktuelle Beth Hart giver en lille smagsprøve på sit repertoire i Musikhusets Store Sal, hvorefter den amerikanske sanger kan opleves ved en koncert i Musikhusets Foyer i umiddelbar forlængelse af selve åbningsfesten i Store Sal. Præsentationen sker i samarbejde med Skandinavian og Sony Music Denmark.
Billetter af kr. 145 kan købes via Musikhuset Aarhus, tlf: 89 40 40 40, BilletMaskinen og BilletNet.
|
|
|
|
|
|